Dokumentationskravets nytteværdi i et repræsentativt demokrati

En interdisciplinær undersøgelse af tilgange til og opfattelser af dokumentation blandt aktører i grundskoleregi

Baggrunden for afhandlingen er dels, at skolevæsenet er politisk styret, hvorfor kontinuerlige evalueringer og målinger er en metode til at styre grunderskolerne og sikre det politiske mål om effektivitet og kvalitet. Derfor har løbende dokumentation på skolerne skullet bidrage til at indsamle information om, hvordan skolerne driver deres virksomhed. Skolerne er forvaltningsmyndigheder, som træffer afgørelser, og den type af virksomhed beror på, at skolens virksomhed dokumenteres. Der er behov for at undersøge og belyse effekterne af den øgede digitalisering i skoleregi, hvorfor dele af undersøgelsen vil basere sig på et eksplorativt casestudie af dokumentationsforståelser hos aktører i den danske og norske grundskole. 

Meget tyder på, at der eksisterer et videnshul om dels institutionelt hukommelsestab, dels digitaliseringens konsekvenser samt implementeringen og anvendelsen af teknologier på grundskoler i relation til de fagprofessionelle opgaver og det administrative arbejde. 
Afhandlingen har som sit mål at øge indsigten i, hvordan skoler arbejder med dokumentation. Derigennem vil dokumentationskravenes funktion og værdi som et redskab til kontrol i et demokratisk samfund blive belyst.

Bogen kommer omkring følgende forskningsspørgsmål:

• Hvilke dokumentationskrav findes i den administrative skoleforvaltning? Og i hvilken forståelsesramme kan disse krav læses? 
• Hvilke tilgange til og opfattelser af dokumentation findes blandt aktørerne i grundskoleregi?
• Hvordan opleves anvendelsen af digitale værktøjer til dokumentation i skoleregi, og hvordan kan det påvirke dokumentation, at det skabes og anvendes digitalt?

For at belyse og besvare spørgsmålene, benyttes fagdisciplinerne dokumentationsforvaltning, offentlig forvaltning (politologi) og retsvidenskab. 

Målgruppe

Bogen henvender sig til faggrupper, hvor dokumentation er en del af arbejdsopgaverne og opgaveløsningen, altså primært personer i den offentlige sektor, herunder skolelærere, socialrådgivere, plejepersonale eller andre faggrupper, der har pligt til at journalisere og er underlagt de uskrevne regler for god forvaltningsskik. Bogen har også relevans for studerende, der beskæftiger sig med dokumentationspraksisser inden for velfærdsområder, hvor digitaliseringen er et mål og middel til styring.

Om forfatteren

Cecilie Maria Lindberg Laursen er ph.d. og har specialiseret sig i offentlig styring, dokumentation og digitalisering. Hun er tidligere universitetslektor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) og postdoc ved Center for Tracking and Society ved Københavns Universitet.